valravn.com

[Grolheim]

Marginalisering af modstandere er dårlig debatstil.

En konstruktiv debat består i at fremlægge sit synspunkt og underbygge det med argumenter, som andre kan afprøve synspunktet op i mod, for derefter at tage stilling.
Dårlig debatstil er at anvende udsagn, der dræber debatten.

Marginalisering er at få sine modstandere til at fremstå som et monster eller synspunktet man ikke kan lide, som noget alle anstændige mennesker tager afstand fra.
I en klasse på et retorikstudiet diskuterede de brug af eksempler i argumentation. En sagde ‚"Det er jo ikke altid, du lige har et eksempel ved hånden ‚Äì men så opfind et.‚" Dette råd vakte en del røre, især hos en af de studerende, der råbte, at dette var både uredeligt og manipulerende. På den måde blev debatten lukket da der ikke længere var nogen, der turde forsvare det første synspunkt.

Tilråbet ‚"uredeligt og manipulerende‚" er i sig selv en udokumenteret påstand. I den ideelle debat taber man, hvis man ikke kan argumentere for sine påstande. I denne situation burde man kunne forlange en redegørelse for udtrykkene ‚"uredeligt og manipulerende,‚" og hvordan de forholder sig til de første udsagn. Tilråberen ville så skulle så rode sig ud i en forklaring, hvor hans eneste argument var, at det var noget han syntes.
Det er bare vanskeligt i praksis. Hvis man forlanger en sådan redegørelse, fremstår man for tilhørerne som en der vil forsvare ‚"uredelighed og manipulation,‚" hvilket er lig med umoralsk adfærd. Derfor er det relativt risikofrit at anvende disse negative tillægsord.

Det kan undre, at nogen kan finde på at anvende en sådan debatstil på et forum for asatroende, da denne debatstil forudsætter, at de tilhørere, man ønsker at overbevise, har en kristen dualistisk holdning til godt og ondt. Alligevel forekommer det.

En anden anvendt metode er at udtale sig på vegne af et flertal. Fks. ‚"folk mener...‚", ‚"folk tager afstand fra...‚" underforstået, at et flertal er enig i debattørens synspunkt og slet ikke modtagelig for modstanderens synspunkt. Her er afstemningen allerede foretaget og modstanderen kan lige så godt lade være med at prøve at overbevise nogen, for efter debattørens udsagn, er der ikke nogen der hører efter. Man kunne kalde det en ‚"jeg kan se, at der kommer ord ud af din mund, men jeg hører ikke, hvad du siger‚"- kommunikation.

Endelig kan man gå mere direkte efter modstanderen som person. Fks kan man forsøge at psykologisere på vedkommende. Fks kan man antyde, at modstanderen ikke er kommet ud over trodsalderen eller fik buksevand i skolen og derfor nu skal hævne sig på verden ved at være i mod. En mere sofistikeret variant er at henvise til en eller anden teori om ynkelig adfærd, som man antyder, at modstanderen falder ind under.

Alle disse metoder standser diskussionen. Det svarer lidt til, at taberen i et skakspil vælter alle brikkerne. Dog med den forskel, at hvor man i skak taber spillet ved en sådan adfærd, vinder man ofte ved at afslutte en debat på en sådan måde ved at ingen tør forsvare den marginaliserede eller dennes synspunkt. Når debatten er dræbt, er der ikke længere nogen debat. Det kan aldrig være i en debatlistes interesse at dræbe debatten. Derfor har vi på Valravn valgt ikke at ville accepterer en sådan debatstil.

Grølheim